søndag den 3. januar 2016

Velkommen til :)



Velkommen til min nye blog !

Denne handler om MAD - surprise, surprise ;o)

Men også om hverdagen i en mini-familie bestående af 1 voksen med gastrisk bypass og 2 børn under teenageralderen, hvor indtaget oftest er en DEL større, især med 2 drenge !

I kender det sikkert allesammen, især her i januar hvor folk bilder dem selv ind at NU - ja NU skal de fandme også igang, slankekure, sund kost, træningscenter, juice reboots osv., men hvor længe holder det reelt ? 
Max 3 mdr, for de fleste faktisk max 1 måned, så har de 100 undskyldninger for hvorfor de gav op; har ikke tid, grønt er dyrt, børnene gider ikke spise det, det er for dyrt at træne, har ikke overskuddet, jeg orker ikke at gøre det selv osv. 
Lyder det bekendt ?  

Jeg kender det ihvertfald, er selv utroooolig doven anlagt til tider, især om vinteren - til trods for vi jo alle ved at man får det meget bedre, får mere energi osv. af at lette sin røv fra sofaen og komme afsted - lidt har også ret. 
Og det der med kosten - altså stod det til de 2 unge herrer herhjemme, jamen så levede de af pommes frites, burger, pandekager, kage og slik. 
Meget sundt - eller noget... 
Men det gør dem dovne, det ødelægger deres indlæring, laver rod i deres blodsukker og ja - det der "hvalpefedt" bliver ikke længere forbrændt men sætter sig lige på bagdelen og maven - med risiko for mobning pga. det. 



Og netop mobning oplever min ældste søn på 10, han har heller ikke de bedste gener når det kommer til den slanke linie - men han er kun 10, så nu skal der fandme til at ske noget(excuse my french...) !
Pigerne er jo begyndt at være lidt interessante her i 3. klasse, men som han selv siger: "Når de andre drenge siger jeg er tyk - så gider pigerne ikke engang se på mig" :o(
Og dét gør sgu ondt i mit moderhjerte når jeg VED at han har kig på en pige, som ellers selv er lidt småbuttet, men han tør simpelthen ikke sige til hende at hun er sød, fordi han er bange for hun griner af ham. 
Så det er blevet en motivationsfaktor for ham, han vil blive normalvægtig, så han kan gå i bad med de andre efter idræt igen - og så pigerne også lægger mærke til ham. 
Hvad end der virker, så brug det ;o)

Og nu skal du ikke tænke: "Ej, man sætter altså ikke børn på kur, det er synd!"
For ved du hvad ? Gu' er det da ej, det er mere synd at han går rundt og har det skidt, tager mere på - og ender som den mandlige "Fede Dorit", som vi jo alle ved hvad der skete med. 
Så i samarbejde med sundhedsplejersken på sønnens skole, så har vi månedlig vejning, første gang var i December, hvor vægten sagde 40 kg. Det er 7-9 kg for meget ift. hans højde. 
Så vi har lavet aftale om fast dag med ét stykke kage og slik & cola zero er KUN fredag, og der må ikke være noget hjemme til andre dage. 
For så går han bare selv i skabet når jeg henter lillebror i SFO og så hjælper det ikke en flyvende fis at jeg prøver at skære det væk. 
Vi skal ud og gå noget mere, de har også løbehjul de kører på hver dag og så dropper vi bussen ind til byen hvis vi skal noget og vejret er ok. 


Sport - er ikke vores stærke side, har endnu ikke fundet noget der interesserer ham, men vi har søgt om hjælp til svømning, så håber jeg bare han tør når han jo skal i bad med andre... Fodbold prøvede vi, fordi alle andre drenge i klassen går til det, men han blev ikke fanget og blev mere ked af det fordi de andre var bedre og han blev drillet næste dag i skolen med det (møgunger...!)

Så vi tager "baby-steps", med at skifte nogle af de hvide kulhydrater ud, bevæge os noget mere, skære kraftigt ned på "hygge-spisning", lære at spise nye, sunde ting (man skal jo smage 10 gange før man kan beslutte om man kan lide det - siger de kloge) og så håbe det har lidt effekt. 
På os allesammen - for ja Mor her - hun skal også igang med at tabe sig, har taget på de 6 år jeg har boet alene - faktisk 10-12 kg og vil gerne smide de 10 igen. 
Og mon ikke de her tiltag også har effekt - udover jeg begynder til fysioterapi ?
Det tror jeg ;o) 
Sådan så jeg ud ved indflytning her med en vægt på 60 kg og bmi 24,9: 



Så følg med hvis du gerne VARIGT vil ændre din families kost - uden at lave specialkost til den der er normalvægtig. For det der med flere retter, det er også en killer ;o)

Jeg vil lægge madplan ind, lidt opskrifter, sparetips, opdatere omkring status for os alle både vægtmæssigt men bestemt også om det har effekt på energi og humøret herhjemme.
Madens mængder bliver også rettet ind så det passer med vores små portioner, så er jeg spændt på om nogle bliver overraskede ;o)

Vi ses imorgen - hvor den står på grovpanerede rødspættefileter, spidskålsalat, kartofler(ja den slipper vi nok ikke helt) & en forholdsvis sund persillesovs - og så skal jeg vejes og til fys for første gang :-o